mandag den 16. marts 2015

16. marts

Så er det almindelig skoledag igen, og når første dag så starter kl. 07.30 om morgenen, så er det ikke let at komme ud af sengen.
Jeg havde endnu en eksamen i dag, men denne gang var det skriftligt, og den blev gennemført i timen. Jeg er spændt på hvordan det gik, men lige gyldigt hvilket resultat jeg får, så har jeg gjort det bedste jeg kunne - jeg kan alligevel ikke ændre noget ved det nu.

I dag i multicultural health and nutrition var der oplæg om Peru, Mexico og Guatemala. Jeg synes det er spændende at lære om nye kulturer og hvordan deres madkultur er blevet præget vha. historie.
Det har inspireret mig til at afprøve nye opskrifter i køkkenet.

Det har været en rigtig varm dag. Jeg hørte nogle snakke om, at det har været helt op til 23 grader.
Da jeg var til yoga i eftermiddags kunne jeg også tydeligt mærke varmen udefra - det var lige som at sidde i en sauna. Jeg fik meget sved på panden, og så var det som om, at nogle af øvelserne gik lidt nemmere.

Inden jeg afslutter dette indlæg vil jeg gerne fortælle lidt mere om middagsselskabet igår.
Shari og Van bor meget tæt på mig - det tog mig kun 5 minutter i bil.
Da jeg trådte ind  af hoveddøren kunne jeg kende huset med det samme, også selvom det er 7 år siden jeg sidst så dem. Shari og Van var også præcis som jeg husker dem.
De øvrige gæster var 2 af deres i alt 4 børn, og deres familier. Jeg tror vi var omkring 13 til bords. Shari havde lavet oksesteg med kartoffelmos, boller, salat og frisk frugt. Og til dessert var der både fødselsdagskage (det yngste barnebarn fyldte 2 år i weekenden), is, chokolade overtrukne jordbær, og så havde jeg jo også taget både fastelavnsboller og hindbærsnitter med.
Jeg tror ikke der var nogle, som gik sultne i seng.

Jeg synes det var en rigtig hyggelig aften, og jeg håber jeg kommer til at se mere til dem i løbet af den sidste tid jeg er her.

I dag er skolen startet igen. Ugens første eksamen er overstået, og der venter mig stadig et par stykker mere.
Jeg kan stadig ikke forstå, at der kun er halvanden måned tilbage. Tiden flyver, men det gør den jo når man har det sjovt. Nu gælder det også bare om at nyde den sidste tid. Det er ikke til at sige hvornår jeg får samme mulighed igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar