søndag den 29. marts 2015

Den sidste weekend i marts

Torsdag aften havde jeg været i køkkenet og bage en af mine yndlingskager - banan chokolade kage, uden tilsat sukker. Jeg lavede to kager, så jeg kunne tage den ene med i skole til public speaking om fredagen.

Da jeg så kom med kagen fredag blev de vist meget overraskede. David, en af mine holdkammerater, blev først meget glad, men så kom han i tanke om den tale jeg havde holdt i onsdag, og troede jeg havde brugt insekter i kagen. Men det havde altså ikke. 
Hele kagen blev spist, så jeg tror de kunne lide den.

Fredag aften var jeg blevet inviteret til aftensmad med Jessica og en af hendes kontaktpersoner fra universitetet. Hun havde et stort hus med to hunde - Bella og Fluggy. Bella er en sporingshund, og Fluggy er en terapi hund. Hun tager med ud til skoler med udviklingshæmmede børn, og hun hjælper også børn med at lære at læse. Hun tager også med på hospitaler, hvis der er behov for det.
Til aftensmad fik vi store ribeye bøffer med salat, samt kiwi og pærer til dessert.
Senere tog Jessica og jeg hen og besøgte Garrett.

Igår, lørdag startede dagen med yoga. Det er hårdt så tidligt om morgenen, men jeg kom da igennem. Jeg har fundet en hyggelig café på 25th street, som serverer den bedste tunsandwich og de bedste smoothies, Og man kan endda få sandwichen på rugbrød - dog er rugbrød i USA slet ikke noget der minder om rugbrød i Danmark. Det er faktisk bare groft franskbrød, og det smager fint, men det får mig nu alligevel til at savne "rigtig" rugbrød.

Jeg fik lige klemt et par timers lektielæsning ind inden jeg mødtes med Jessica for at lave mad.
Vi lavede spaghetti carbonara med is og frugt til dessert.

I dag, søndag, var jeg med Jessica i kirke kl. 09.30-11. Det var en meget moderne kirke med live band og powerpoint. Men det var en god gudstjeneste.

Her til aften stod jeg for aftensmaden, hvor jeg endnu en gang fik udfordret mig selv.
Opskriften kan findes på bloggen.

Nu vil jeg se om jeg kan få klemt nogle flere lektier ind, inden jeg går i seng.

onsdag den 25. marts 2015

25. marts

Marts er stille og roligt ved at være forbi - en uge fra i dag er d. 1. april.
Men i denne uge er der ikke lige så meget fart på, som der var i sidste uge. I dag har jeg lige gennemført en 7-8 minutters tale, som skulle overbevise mine holdkammerater om, at de skal til at spise insekter.

Jeg havde en rigtig sjov oplevelse med at finde informationer om hvordan man kan spise insekter, hvilke næringsstoffer de indeholder og hvorfor de er bedre for miljøet. Og jeg havde også en rigtig god oplevelse med selve talen og fremlæggelsen foran klassen.
Jeg føler selv at jeg talte meget frit, og at jeg ikke brugte mine stikord særlig meget. Og jeg synes også jeg var bedre til at holde øjenkontakt med hele klassen, og ikke bare min underviser.
Min underviser besluttede sig for at filme alle talerne, så jeg blev lidt skræmt først. Men så snart jeg stod foran klassen glemte jeg fuldstændig computeren med kameraet tændt.

Nu mangler jeg kun en tale/fremlæggelse i public speaking og vist også kun 1 skriftlig eksamen.
Det er tydeligt, at jeg er ved at komme i mål nu.

Jeg forsøgte at lave brændende kærlighed til aftensmad igår, men det faldt ikke i lige så god jord som jeg havde håbet. Jeg håber de kan lide den næste ret jeg laver.

Det er også tydeligt at det er ved at blive forår. Jeg har set påskeliljer og træer der er sprunget ud. Og så er temperaturen også ved at blive varmere.
Jeg håber også det er ved at blive forår i Danmark.

søndag den 22. marts 2015

22. marts

Endnu en uge er gået. Første uge efter ferien.
Har gennemført 3 skriftlige eksamener i denne uge, og de er alle forløbet fint.

Udover skolearbejde har jeg også haft mulighed for at lave en masse ting med mine venner. I onsdags var jeg ude at bowle med Jessica, hendes kæreste Matt, Luke, Garrett og Justin - pigerne mod drengene.
Pigerne vandt. Jessica kom på en første plads, og jeg var lige i hælene på hende med en anden plads.
Torsdag var jeg til spilleaften hos Tyson, hvor der blev spillet tegn og gæt på en ny måde. Hver deltager havde en blok med sit navn på, og hver deltager fik et ord de skulle tegne. Og så blev blokkene ellers sendt rundt i urets retning, hvor den næste deltager skulle skrive eller tegne deres bud på det originale ord ud fra en tegning eller et nyt ord.

Lørdag aften lavede jeg mad sammen med Jessica, Matt og Luke. Menuen stod på hjemmelavet pizza og æble-brownies. Det blev sen aftensmad da dejen skulle hæve ret længe, men det var rigtig hyggeligt. Mens vi ventede spillede vi pool, to på hvert hold.

I dag, søndag, var jeg først ude at løbe fra morgenstunden. Vejret var rigtig dejligt. Og så var jeg ellers inviteret til Brunch og i kirke med Cindys familie. Cindy er Shari og Vans datter.
Gudstjeneste i en mormon kirke tager 3 timer. Først er der 1 times skole, mænd, kvinder og børn adskilt. Dagens emne var om at træffe de kloge beslutninger som kan hjælpe os med at nå vores mål.
Bagefter er der søndagsskole, hvor mænd og kvinder og børn er samlet. Dagens forelæsning tog udgangspunkt i Mattheus evangeliet, kap. 13, om hvorfor Jesus taler i lignelser.
Den sidste time var en gudstjeneste. Cindy og hendes familie var blevet bedt om at holde forelæsningen i dag. Emnet var deres familie.


Jeg er imponeret over hvordan forelæserne kunne bevare fokus på deres tale pga. al larmen. Kirken er meget familie venlig, så der er hele tiden børn der snakker, græder eller løbe rundt i kirken under talerne. Mange gange havde jeg svært ved at holde fokus på budskabet i talerne når der foregik en masse forskellige ting i baggrunden.

Jeg synes det var rigtig spændende at være i kirke hos en religion, som jeg ikke kender særlig meget til i forvejen.

Det har været en rigtig dejlig uge.

mandag den 16. marts 2015

16. marts

Så er det almindelig skoledag igen, og når første dag så starter kl. 07.30 om morgenen, så er det ikke let at komme ud af sengen.
Jeg havde endnu en eksamen i dag, men denne gang var det skriftligt, og den blev gennemført i timen. Jeg er spændt på hvordan det gik, men lige gyldigt hvilket resultat jeg får, så har jeg gjort det bedste jeg kunne - jeg kan alligevel ikke ændre noget ved det nu.

I dag i multicultural health and nutrition var der oplæg om Peru, Mexico og Guatemala. Jeg synes det er spændende at lære om nye kulturer og hvordan deres madkultur er blevet præget vha. historie.
Det har inspireret mig til at afprøve nye opskrifter i køkkenet.

Det har været en rigtig varm dag. Jeg hørte nogle snakke om, at det har været helt op til 23 grader.
Da jeg var til yoga i eftermiddags kunne jeg også tydeligt mærke varmen udefra - det var lige som at sidde i en sauna. Jeg fik meget sved på panden, og så var det som om, at nogle af øvelserne gik lidt nemmere.

Inden jeg afslutter dette indlæg vil jeg gerne fortælle lidt mere om middagsselskabet igår.
Shari og Van bor meget tæt på mig - det tog mig kun 5 minutter i bil.
Da jeg trådte ind  af hoveddøren kunne jeg kende huset med det samme, også selvom det er 7 år siden jeg sidst så dem. Shari og Van var også præcis som jeg husker dem.
De øvrige gæster var 2 af deres i alt 4 børn, og deres familier. Jeg tror vi var omkring 13 til bords. Shari havde lavet oksesteg med kartoffelmos, boller, salat og frisk frugt. Og til dessert var der både fødselsdagskage (det yngste barnebarn fyldte 2 år i weekenden), is, chokolade overtrukne jordbær, og så havde jeg jo også taget både fastelavnsboller og hindbærsnitter med.
Jeg tror ikke der var nogle, som gik sultne i seng.

Jeg synes det var en rigtig hyggelig aften, og jeg håber jeg kommer til at se mere til dem i løbet af den sidste tid jeg er her.

I dag er skolen startet igen. Ugens første eksamen er overstået, og der venter mig stadig et par stykker mere.
Jeg kan stadig ikke forstå, at der kun er halvanden måned tilbage. Tiden flyver, men det gør den jo når man har det sjovt. Nu gælder det også bare om at nyde den sidste tid. Det er ikke til at sige hvornår jeg får samme mulighed igen.

søndag den 15. marts 2015

15. marts

Så er ferien ved at være forbi. Imorgen er der undervisning igen.

Det har været dejligt med en ferie, og jeg synes også jeg har været god til at få slappet af, både i selskab med familien, men jeg har også haft brug for at slappe af i mit eget selskab.

Torsdag var jeg endnu engang til yoga og brunch med Amelia. Denne gang tog vi på en restaurant som serverer traditionel amerikansk morgenmad. Jeg fik en two-two-two, som er to stykker french toast, to æg og to stykker bacon. Mums siger jeg bare. Derudover fik jeg en luksus milkshake med jordbær og banan og vaniljeis.
I torsdags var det og Michelles fødselsdag, så hun blev fejret af den nærmeste familie om aftenen. Vi tog på en japansk restaurant, "Tokyo Station", og maden blev tilberedt ved bordene af en af kokkene. Det var ret sjovt at se.

Fredag lavede jeg hjemmelavet pizza sammen med Amelia. Vi lavede tre forskellige slags, og mine to favoritter kan I finde på bloggen.
Det er endelig lykkedes mig at finde en pizzadej, som er smidig og på mange måder minder om "rigtige" pizzaer.

Lørdag stod jeg i køkkenet det meste af dagen. Jeg skulle have bagt lidt hjemmebag som værtindegaver til Shari og Van. Så jeg fik lavet hindbærsnitter og jeg fik også lavet vaniljecremen til fastelavnsboller.

I dag  søndag, er jeg blevet inviteret til stor familiemiddag her til aften hos Shari og Van, som også bor i Riverdale. Shari er et af børnene fra den familie min far boede hos da han var udvekslingsstudent i sin tid.
Jeg har set dem et par gange før i forbindelse med de forskellige ferier jeg har holdt i USA sammen med min far og søster, men det er efterhånden mange år siden, så jeg glæder mig til at se dem igen.

Det har været en dejlig ferie, men jeg tror nu også det bliver godt at komme i skole igen.
Fra imorgen er der kun 1½ måned tilbage af semestret.

tirsdag den 10. marts 2015

10. marts

Ferien er godt nok lige startet, men jeg synes alligevel jeg har oplevet forholdsvis meget i løbet af de sidste par dage.

Igår, mandag, var jeg i Salt Lake City med Ryan og Amelia, og det var en rigtig hyggelig dag.
Vi skulle alle sammen finde en fødselsdagsgave til Michelle, som har fødselsdag på torsdag. Vi startede i City Creek center, som er et meget fint shopping center. Det er delt i to med en stor vej imellem - minder lidt om Slotsarkaderne i Hillerød.
Taget kan åbnes op når vejret er godt, og det var det igår - så det var næsten som at gå en tur på strøget.

Efter at have kigget der lidt tog vi til Whole Foods Market for at få lidt frokost. Det er et slags supermarked, som går meget op i, at produkterne skal være af den bedste kvalitet. Et af Ryans yndlings steder i Salt Lake City.
Og jeg synes også det var noget god mad vi fik.

Efter den lille pause tog vi videre til et nyt shopping center, Trolley Square. Det er et lidt ældre shopping center, hvilket bygningsstilen også tydeligt viser.
Der var ikke så meget liv her som i City Creek, og flere butikker var også lukket på første sal.
Udover at finde sidste del af gaven her, så faldt vi også over en meget hyggelig, og stor, boghandel. Første sal var fyldt med sjældne bøger. Amelia viste mig "The book of Mormons" - og første udgave var sat til 88.000 $.
Stuen var fyldt med mere moderne bøger, men det var nu stadig en hyggelig butik.

Og nu var vi så også færdige med shoppeturen, men inden vi vendte næsen hjemad skulle vi lige have en kop kaffe.

Det var en rigtig hyggelig dag, og jeg er glad for, at jeg fik set Salt Lake City.

I dag, tirsdag, startede jeg dagen ud med hot yoga i selskab med Amelia.
Det var en dejlig måde at starte dagen på. Efter halvanden times intens træning tog vi ud for at spise en sen morgenmad på en café ikke langt fra yoga studiet.
Det var rigtig lækker mad, og rigtig hyggeligt at være sammen med Amelia.

Her til aften fik jeg lært mig selv en ny ret til enten aftensmad eller frokost. Det er en nudel stir-fry med grøntsager.
I kan finde den på bloggen, hvis I har lyst til at prøve den.

Det bliver spændende hvad de næste dage byder på.

søndag den 8. marts 2015

8. marts

Denne uge har været hektisk, men jeg er glad for, at jeg er kommet igennem den.
Jeg har overstået 3 prøver/eksamener, så nu er der de færre at bekymre mig om.
Derudover er jeg nu kommet halvvejs igennem semestret - nu er der kun ca. 1½ måned tilbage.

Torsdag aften var jeg endnu en gang til karaoke sammen med en gruppe af venner. Denne gang kom jeg op på scenen 3 gange - 2 duetter og 1 solo. Og det var rigtig sjovt.
Fredag aften lavede jeg mad sammen med Jessica og hendes kæreste, som er på besøg fra Tyskland. Jeg havde lavet hjemmelavet peanut butter/chokolade is til dessert, og vi lavede spaghetti med laks i flødesauce til hovedret - rigtig lækker mad.
Lørdag aften var jeg ude at spise med familien ude at spise på en sports bar, og for den første gang siden jeg har været her blev mit kørekort afvist som ID - men så fik Michelle restauranten til at give mig en gratis drink - uden alkohol selvfølgelig. - Det var en rigtig hyggelig aften sammen med familien.

Og nu har jeg ferie i en uge. Der er selvfølgelig nogle ting, som jeg er nødt til at forberede, men jeg håber også det giver mig tid til at få koblet lidt af, så jeg kan komme godt igennem sidste halvdel af semestret.

mandag den 2. marts 2015

2. marts

Det har været en lang dag, men jeg synes også jeg har haft en god dag.
Dagen startede dog med, at aerobics var aflyst, men der var jeg allerede på skolen. Det er selvfølgelig træls, at jeg var stået så tidligt op for så ikke at have timerne. På den anden side gav det mig lidt ekstra tid til at forberede mig til mine andre fag.

Public speaking tog en uventet drejning. Jeg havde fortalt min underviser, at jeg skulle forberede et stort oplæg om Danmark i et af mine fag, og hun var meget spændt på at høre, hvordan det var gået. Og det kunne jeg da også lige dele med hele klassen.
Det var grænseoverskridende, men mest fordi jeg ikke var forberedt på det. Men det gik meget stille og roligt - det blev ret hurtigt til et Q + A oplæg.
Jeg tror det er godt for mig, at blive kastet ud i sådanne situationer da det vil give mig bedre tryghed at stå foran en gruppe og holde oplæg.

I de to øvrige fag skulle jeg ikke deltage på samme måde. Her var det mine medstuderende, som skulle holde oplæg om kosttilskud og afrikanske kulturer.
Min opgave var at give skriftligt konstruktiv feedback.

Jeg lavede også aftensmad til Michelle og familien i dag; Pastasalat med tun og æg.
Det var en forholdsvis nem ret at tilberede, men jeg havde også brug for meget tid til lektier.
Der er en hel del ting at se til i denne uge lige inden ferien.

Det var alt for nu.

søndag den 1. marts 2015

1. marts

I dag har jeg været her i 2 måneder. Jeg vidste godt, at opholdet ville gå stærkt, men jeg er lidt overrasket over, at det allerede er marts.

Jeg er stadig rigtig glad for mine fag, mine medstuderende og mine undervisere.

Jeg har haft 2 eksamener i denne uge. Den første eksamen var min store fremlæggelse om Danmark og vores madkultur i Multicultural Health and Nutrition. Den anden var en skriftlig eksamen i public speaking.
Begge eksamener gik fint, så nu er der da de færre eksamener at holde styr på.

Fredag aften var jeg ude at se et danseshow med Michelle, London, hendes kæreste og Ryan. Ryans kæreste, Amelia, var del af forestillingen. Udover, at være en forestilling var det også en konkurrence i moderne dans, hvor vi, som publikum, skulle rangliste vores top 3. Vinderen blev offentliggjort efter lørdag aftens forestilling.
Amelias gruppe løb med sejren, så nu skal de optræde med det igen til oktober.

Lørdag morgen tog jeg til hot yoga, og det var som om øvelserne gik lettere. Så det kan være jeg skal tage nogle flere morgenlektioner fremover.
Resten af dagen brugte jeg på at lave jordbær tiramisu med hjemmelavede lady fingers. Desserten skulle bruges til aftenens middag i selskab med Jessica, Luke og Tyson.
Temaet var italiensk, så vi havde besluttet os for at lave lasagne til hovedret. Da vi stod i supermarkedet blev Jessica og jeg enige om at starte med tomat-mozzarella salat.
Det blev til rigtig lækker mad, og det var også rigtig hyggeligt.

Vi spillede forskellige spil, bla. hvem vil være millionær junior og sketch it. Det var helt vildt sjovt. Det lykkedes os alle sammen at blive hvem vil være millionær mestre.

I dag har jeg brugt det meste af dagen på lektier. Jeg skal bare lige igennem næste uge, og så har jeg 1 uges forårs ferie. Da jeg først fandt ud af, at ferien lå i midten af marts undrede det mig ret meget - mest fordi påsken først er i april.
Nu har jeg dog fundet ud af, at det er fordi mormoner, som er den største religion i Utah, ikke fejre påske i lige så høj grad som vi gør i Danmark. Så de har opfundet spring break i stedet for.

Jeg glæder mig til at se hvad næste uge byder på af spændende ting.