mandag den 23. februar 2015

23. februar

Så er det blevet hverdag endnu en gang.
I går aftes lavede jeg dansk mad til familien. Frikadeller med kartofler og smørsovs - det var mændene især rigtig glade for.
Og der blev da også spist godt.

I dag havde jeg timer fra 07.30. Det er hårdt at stå op så tidligt mandag morgen, men efter aerobics er det rigtig rart. Det var i høj grad styrketræning i dag, og jeg tror sammenlagt jeg havde planke i 5 minutter.
Vi har opdelt i par så nogle af de øvelser vi gennemgik var en lavede planke mens den anden lavede høje  knæløft mellem den andens ben. Og de fleste øvelser er mere end bare et enkelt sæt.

I Current Issues in Nutrition var der fremlæggelser og kosttilskud, så jeg skulle bare sidde og lytte, samt evaluere.

Public Speaking var en gennemgang af kap. 4-6, som vi skal bruge til eksamen # 2, som foregår i denne uge.

Og så var der Multicultural Health and Nutrition. Her skulle jeg til gengæld fremlægge i dag. Jeg skulle give et 40 minutters oplæg om Danmark og vores madkultur. Normalt er jeg ikke særlig begejstret for fremlæggelser, og da slet ikke 40 minutter helt solo.
Men jeg synes faktisk det gik fint. Som del af fremlæggelsen har man lov til at medbringe forskellige specialiteter fra den kultur man fortæller om. Så jeg havde sørget for fastelavnsboller, frikadeller og ris a la mande (dog uden kirsebær sauce) - det fik mig til at savne Danmark, men jeg synes nu ikke jeg er klar til komme helt hjem endnu.

Fremlæggelsen er del af en eksamensopgave, som skal afleveres i slutningen af semestret, så nu skal den bare skrives.

Nu er den ene af mine store fremlæggelser veloverstået, så nu kan jeg forberede mig til den næste.

fredag den 20. februar 2015

20. februar

I går aftes var jeg blevet inviteret til karaoke på Wingnutz i nærheden af 25th street, som er det område, hvor der foregår mest.

Vi var en gruppe på 6, som senere på aftenen blev til en gruppe på 7. Da vi havde fået samlet mod til at skrive os på listen sang Tyson, Jessica og jeg først "Party in the USA". Jeg skulle lige forbi min nervøsitet, men så blev det sjovt - tror også det hjalp at jeg ikke stod alene i første omgang.
Efter sangen havde jeg fået samlet nok mod til at skrive mig på listen til en solo.
Jeg valgt at synge "love song"  af Sara Bareilles, og jeg tror faktisk det gik meget godt.

Desværre nåede jeg ikke at komme på scenen mere den aften, da baren/restauranten skulle til at lukke ned.
Men det var en rigtig sjov aften. Der er karaoke på samme bar hver torsdag, så jeg regner da med at jeg skal derhen igen.

I dag skal jeg lige have en enkelt lektion public speaking, og i aften skal jeg lave mad sammen med 3 af mine venner. Jeg har på fornemmelsen det bliver en rigtig god dag.

onsdag den 18. februar 2015

18. februar

I går var jeg endnu en gang på udflugt med mit madlavningshold. Denne gang var vi på besøg hos en økologisk gårdhave. Der var selvfølgelig ikke særlig meget at se på denne tid af året, men det lød til at være nogle meget spændende frugter og grøntsager de såede.

Deres filosofi var at producere råvarer, som ikke bliver produceret andre steder. De havde bla. gang i grønne og lilla rosenkål samt figner.
De kan godt lide at eksperimentere. De sælger til enkelte restauranter i området, men ellers får de tingene til at køre rundt ved, at man som privatperson kan blive medlem hver sæson for et mindre beløb, og så får man ellers en kasse hver uge med forskellige råvarer i. Man skal dog selv afhente sin kasse på et af deres afhentningssteder.

De har ikke særlig mange fastansatte, så de er afhængige af frivillig arbejdskraft.

I dag, onsdag sov jeg over mig. Det viste sig, at jeg havde stillet mit vækkeur forkert. Jeg tror ikke jeg har fået tøj på og kommet ud af døren så hurtigt som jeg gjorde i morges.
Heldigvis nåede jeg at komme i skole til tiden.

Ellers er der ikke sket særlig meget andet de sidste par dage.

søndag den 15. februar 2015

15. februar

Jeg synes godt nok jeg har oplevet meget denne weekend.

Fredag aften var jeg til fest på skolen, hvor temaet var trafiklys. Rød = optaget, gul = indviklet, grøn = single.
Jeg fulgtes sammen med Jessica, og hun var så sød at introducere mig til et par af hendes venner. Senere på aftenen mødte vi også nogle helt nye mennesker, som sad i samme område som os, men ved nogle andre borde. De var alle sammen rigtig søde.

Så vi dansede lidt sammen med dem inden festen sluttede ved midnat.
Da vagterne venligt, men bestemt, havde smidt alle gæsterne ud tog Jessica, Steven, James, Tyson, Luke, Garrett og jeg videre på en meget traditionel amerikansk restaurant, Denny's i det sydlige Ogden, da drengene var sultne efter is og milkshakes.
Jeg kom i seng kl. 02.30. Det var en rigtig hyggelig aften.

Lørdag brugte jeg det meste af dagen på lektier, men jeg fik også løbet min første løbetur siden jeg kom til Amerika for snart halvanden måned siden. Godt 5 km blev det til - 3 miles. Jeg løb langs åen, som løber ude i baghaven.
Det gav mig også rig mulighed for at bruge det nye løbeur jeg fik af min mor og Peter i julegave. Det skulle bare lige genoplades først, men uret virkede fint.
Når man tænker på, hvor længe siden det er jeg sidst har været ude at løbe, så synes jeg det gik rigtig fint. Det var en dejlig følelse.
Efterfølgende tog jeg også lige et smut til Hot yoga. Bortset fra lidt svimmelhed, så synes jeg det var god træning. Jeg fik mestret nogle øvelser, som jeg normalt aldrig har vovet mig ud i. Det er dejligt, at jeg kan mærke fremgang.

Efter Hot yoga måtte jeg skynde mig hjem og nå et hurtigt bad inden jeg mødtes med Jessica, og så min første basketball kamp. Det var en sjov oplevelse. Der var både cheerleadere, linedancers og forskellige konkurrencer som publikum havde mulighed for at deltage i. Skolens maskot er en stor kat, hvilket passer meget godt eftersom holdet hedder Wildcats.
Desværre tabte Weber State, men jeg havde det hyggeligt sammen med Jessica.
Da kampen sluttede lige omkring kl. 21, tog Jessica og jeg videre til Garrett's hus i downtown Ogden, hvor vi mødtes med de andre drenge fra festen. Jeg mødte også Garrett's roommate, Brandon.
Da alle var samlet tog vi til Sub Zero isbar - jeg er nødt til hele tiden at huske på, hvor meget større alting er i Amerika. Næste gang jeg skal have is tror jeg det er bedst at bestille børnestørrelsen.
Efterfølgende spillede vi Cards Against humanity, og jeg fik en delt anden plads sammen med Tyson.
Jeg var hjemme i min seng omkring kl. 02.00.

Jeg synes virkelig jeg har haft en sjov weekend.
I morgen er det helligdag igen. Denne gang er det President's Day, så der er ingen undervisning.

fredag den 13. februar 2015

13. februar

I dag er det fredag d. 13. En dag forbundet med ulykke.
Men jeg synes nu dagen er gået meget godt indtil videre.

Jeg har gennemført min første tale i kommunikation. Det gik bedre end hvad jeg havde regnet med, men det var bare et spørgsmål om at holde de første 1-2 minutter ud, og så gik resten som smurt.
Jeg snakkede i mere end 5 minutter, og den mindste tidsgrænse var 4 - så er over 5 minutter da meget godt.

Jeg bagte jo fastelavnsboller igår, og jeg tror godt klassen kunne lide dem. Til en anden gang tror jeg bare at jeg skal vente med at putte glasur på før den dag de skal bruges - det var som om bollerne havde spist glasuren.

I aften er der fest på skolen, som jeg skal til sammen med Jessica, en af mine veninder, som også er udvekslingselev, bare fra tyskland.
Inden festen skal vi dog lige lave noget mad sammen først. Jeg tror det bliver rigtig hyggeligt.

torsdag den 12. februar 2015

12. februar

Det er efterhånden et par dage siden jeg sidst har været aktiv på bloggen - det beklager jeg.

Siden vandreturen i lørdags oplevede jeg i søndags en hel dag uden adgang til internettet. Der gik det virkelig op for mig, hvor meget jeg egentlig er afhængig af internet i min hverdag.
Til gengæld kunne jeg så koncentrere mig om nogle af de ting, som ikke krævede internet.
Søndag morgen var jeg, sammen med Michelle, Matt, London og Hurley (hunden) ud at gå tur. Det var rart med noget frisk luft.
Vi gik op til Starbucks, ca. 1,5 km væk kunne jeg forestille mig. Hurley fik en Puppycino, som udelukkende består af flødeskum. Det guffede han i sig ret hurtigt.
Søndag aften var hele familien, inkl. Michelles bror, Debbie, hendes børn og Ryans kæreste på en restaurant i Salt Lake City. Restauranten hed Red Iguana 2, og er en mexicansk restaurant. Udover lækker mad kunne jeg også nyde godt af en strawberry daiquiry. Det var en rigtig hyggelig aften.

Mandag morgen havde jeg allerede timer fra 07.30 - da jeg ankom til skolen finder jeg så ud af, at mine første timer er aflyst. På den anden side havde jeg så lige godt 2 timer til at få lavet nogle lektier.
Så tog jeg til gengæld til yoga om aftenen.

Tirsdag og onsdag har der ikke været så meget andet på programmet end skole. Jeg er i fuld gang med at forberede et oplæg om Danmark og vores madkultur.

I dag, torsdag har jeg først og fremmest en glædelig nyhed: Nu er alt papirarbejde mellem Weber State University og Ankerhus endelig faldet på plads. Men det synes jeg nu også var på  tide.
Det har været en lang ansøgningsproces med nogle seje kampe dele af vejen. Nu er jeg bare glad for at være her, og at alt endelig lykkedes.
Lige nu er jeg i gang med at bage fastelavnsboller, som jeg tager med i skole i morgen. På mandag er det så planen at jeg bager en dobbelt portion, så familien kan smage og så mit kulinariske ernæringshold også kan få en smagsprøve.

lørdag den 7. februar 2015

7. februar

Der er ikke sket så meget i denne uge. Ingen eksamener, ingen fremlæggelser - kun en skriftlig kritik af en berømt tale fra historien til public speaking.
Da jeg skrev opgaven gik det op for mig, at der er rigtig lang tid siden jeg sidst har skrevet en opgave på engelsk, så jeg var lidt rusten. - Men jeg gjorde mit bedste, så jeg krydser fingre for, at det gik fint.

I dag var jeg på vandretur med skolens vandreklub. Jeg blev inviteret med af Jessica, den tyske pige jeg mødte i sidste uge.
Udover at det var en rigtig smuk tur, så gav det mig også mulighed for at møde nogle nye mennesker.
Det var en lang tur. Jeg tror sammenlagt vi gik mere end 20 km - og der var meget sne så snart man kom længere op mod toppen. - Vi nåede dog aldrig helt op, men vi kom da et godt stykke.
Da vi kom ned var jeg træt, og våd. Jeg gravede mig selv nogle dybe huller i sneen.
Jeg tror måske det er nemmere at udforske området om foråret og om sommeren, hvor der ikke er sne. - Men flot var det. Her er nogle billeder:










tirsdag den 3. februar 2015

3. februar

Jeg har nu været udvekslingselev i USA i en måned nu, plus et par dage.
Det er helt vildt så hurtigt dagene går - det føles som om jeg kom igår. Men jeg er rigtig glad for det, og tror jeg tager rigtig mange nyttige ting med tilbage til Danmark.

Jeg lærte mere end én ny ting i dag - og de har alle sammen noget med mad at gøre.

For det første fandt jeg ud af, at græskar er en frugt og rabarber er en grøntsag.
Det overraskede mig ret meget. Især det med rabarber.  Jeg har altid troet, at rabarber er en frugt. Men så blev jeg da det klogere.

Så lærte jeg at bage en af mange populære retter i Amerika - Græskarbrød.
Det er ikke et "rigtigt" brød, forstået på den måde, at det anses som en kage/dessert.
Men det var godt nok lækkert.
Græskar bliver brugt rigtig meget i Amerika, både som hovedret og dessert.

I dag gav jeg mig også i kast med en ny vegetarisk opskrift: Bønnebøffer med blomkålskroketter
Det var et sats, men jeg er selv meget godt tilfreds med resultatet.
Jeg synes i hvert fald det mættede godt, og det tror jeg skyldes bønnerne.

Jeg syner virkelig vegetarmad er spændende, og ikke spor kedeligt.
Det er sjovt, også lidt udfordrende, at få afprøvet helt andre opskrifter end hvad jeg er vant til.

Opskrifterne kan findes på bloggen.